Hvordan kan demokratiet udvikles, så det i højere grad kan rumme og håndtere store kriser, der både er komplekse og rækker langt ind i fremtiden? Det er udgangspunktet for denne debat aften, hvor der bliver lagt op til to forskellige bud på demokratisk fornyelse.
Arrangementet kredser om forslag, der på hver deres måde søger at gøre demokratiet bedre rustet til de udfordringer, vi står overfor. Det gælder blandt andet sikring af et nogenlunde klima, bevarelsen af naturens mange livsformer og muligheden for at give kommende generationer gode levevilkår. Aftenen indledes med præsentation af begge forslag, og denne del varer 45 min. Derefter arbejder deltagerne videre med idéerne i mindre grupper, før der afsluttes med en fælles diskussion mellem deltagerne og de to oplægsholdere frem til kl. 21.30.
Jens-André Herbener er cand.mag. i religionsstudier og semitiske prog ved Aarhus Universitet i 1998 og mag-art. i religionshistorie og semitisk filologi ved Københavns Universitet i 2004. Han modtog sidste år Københavns Universitets guldmedalje for besvarelsen ad en prisopgave. Han har været ansat på Orientalsk & Judaistisk Afdeling , Det Kongelige Bibliotek, so projektleder og ansvarshavende redaktør for Det Hebraiske Bibeloversættelsesprojekt, undervist på Københavns Universitet og er censor i religion på profesionshøjskolerne og universiteterne, Han er flittig debattør, har skrevet en lang stribe artikler og holer foredrag om mange forskellige emner.
Jakob Jespersen bor ved Rislev i Næstved kommune. Han er medstifter og mangeårig formand for foreningen Levende Demokrati Næstved, som er initiativtager til og medarrangør af Næstved Demokratidag. Han har været drivende i udviklingen af "Danmarks riges grønne grundlov" i samarbejde med Naturens Grundlovsmøde. Han Har i mange år arbejdet som konsulent og blandt andet været primus motor i udviklingen af "Doing Democracy" - et alsidigt program for et aktivt demokrati på landsbyniveau i Nepal.
Køb/bestil billet
Læs mere på hjemmesiden
Arrangementet finder sted på Næstved Bibliotek og Borgerservice.



















