Journalist og forfatter Kjeld Hansen holder foredrag om forbindelserne mellem pesticider, antibiotikaresistens, moderne landbrug, miljø og folkesundhed. Med udgangspunkt i historien om Emmy Marivain belyses, hvordan stoffer, der efter 2. Verdenskrig blev set som næsten mirakuløse hjælpemidler i fødevareproduktionen, også kan være forbundet med alvorlige konsekvenser for natur, fødevarer og menneskers sundhed.
Foredraget ser også på forskning i mulige sammenhænge mellem pesticider og udviklingen af antibiotikaresistens samt de såkaldte cocktaileffekter, der kan opstå, når flere kemikalier bruges samtidig. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, og er arrangeret af Grøn Omstilling Næstved på Næstved Bibliotek og Borgerservice.
