Hjernegymnastik - bevægelse der gør hverdagen lettere er et hensyntagende hold, hvor fokus er på øvelser, der kan støtte både krop og hjerne i at arbejde bedre sammen. Der arbejdes med at øge opmærksomheden, aktivere hukommelsen, give mere energi og forbedre balancen.
Bevægelserne kan foregå siddende, stående eller liggende, og der tages hensyn til eventuelle skavanker. Medbring en flaske vand, og kom i behageligt tøj. Undervisningen varetages af Hanne Roulund, som er erfaren kinesiolog, Fascial Flow® underviser og behandler. Holdet har nummer 26204296-1 og foregår i AOF Yoga Studio.





