Kulturkalender

Mandlige seniorer holder hjernen frisk 2026

Mandlige seniorer holder hjernen frisk 2026

Begivenhedsoplysninger

Næstved Bibliotek sætter endnu en omgang af Hold Hjernen Frisk i gang, og denne gang strækker forløbet sig over 8 uger. Aktiviteten hedder "Mænd, Motion og Mental sundhed - kulturelt samvær og aktiviteter i naturen" og er målrettet mænd fra 60+, som er på efterløn eller pension.

Forløbet byder på udfordringer i naturen, hvor bevægelse, hjernegymnastik og nye fællesskaber går hånd i hånd. Allerede tirsdag den 25. august kl. 10.00-11.00 er der en kort intro, hvor deltagerne mødes over en kop kaffe/te på Næstved Bibliotek.

Bibliotekarerne Lars Ovesen og Jens Kryger Nielsen har sammen med relevante samarbejdspartnere sammensat et program med mange forskellige indslag. Fællessang, gåture i Næstveds dejlige natur, højtlæsning og en kop kaffe/te er faste dele af forløbet. Undervejs bliver turene koblet med aktiviteter, der sætter tankerne i gang, for eksempel en byvandring, samtaler om minder og oplæsning af fortællinger og digte, hvor deltagerne deler tanker om både teksten og livet.

En del af aktiviteterne foregår på Kunsthal Rønnebæksholm, hvor deltagerne blandt andet kan opleve kunst, synge, tale om litteratur og nyde naturen i området. Kunsthal Rønnebæksholm er en kunsthal med fokus på samtidskunst og oplevelser i samspil med landskabet omkring stedet.

Det er gratis at være med. Tilmelding skal ske til Lars Ovesen på: larov@naestved.dk eller Jens Kryger Nielsen på: jknie@naestved.dk senest tirsdag 4. august kl. 12.00. Der er plads til 20 deltagere på holdet, og du får besked, hvis du er blandt de heldige, senest i uge 34.

Har du spørgsmål, kan du ringe til Lars på 5588 4154 eller Jens på 5588 4136. Projektet Hold Hjernen Frisk blev udviklet af DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens Hus og Dansekapellet, som omsatte forskningsbaseret viden til aktiviteter, der skulle styrke fællesskab og trivsel for seniorer omkring pensionsalderen. DGI stod i spidsen for projektet, der begyndte i 2017 og blev afsluttet ved udgangen af 2022.

Dato & tid
1. september 2026
10.00 – 12.00
Sted
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Pris
Gratis
Køb billet / læs mere

By-events

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Dette sker også nær dig

Fællesskab & Netværk

Mandlige seniorer holder hjernen frisk 2026 | Det sker i | gonaestved.dk