Slægtshistoriske fortællinger byder på en fortælleaften, hvor slægtsforsker Torben Albret Kristensen inviterer publikum helt tæt på nogle af de mest bevægende og dramatiske historier samt menneskeskæbner, han har mødt i sit arbejde.
Torben Albret Kristensen er cand.mag. i historie og arbejder professionelt som slægtsforsker, underviser og foredragsholder. Denne aften lægger han underviserrollen fra sig og optræder i stedet som historiefortæller med uventede og farverige skæbner blandt fortidens helt almindelige mennesker. Arrangementet er gratis at deltage i, men tilmelding er nødvendig og kan ske via www.kunstogting.dk. Fri entré. Lokation: Kunst & Ting.




















