Onsdag d.12. august er der mulighed for at følge den delvise solformørkelse, hvor månen bevæger sig ind foran solen og dækker op til 80%. Naturhus - liv, leg & læring lægger op til en dag med aktiviteter, mens man venter på det særlige himmelfænomen.
Undervejs kan du blandt andet lave din egen solformørkelsesbog. Derudover arbejdes der med en model af planeterne lavet i frugter, og du kan også fremstille en lille måne og prøve at skabe din egen solformørkelse. Når formørkelsen når sit højeste punkt, går turen til en nærliggende bakketop 110 meter over havets overflade, hvor der er fri udsigt.
Der uddeles gratis solformørkelsesbriller, så længe lager haves. Naturformidling og sanselige aktiviteter går ofte hånd i hånd i sådanne forløb, hvor børn og voksne kan lære om solsystemet gennem leg og praktiske øvelser.
Fri entré.



















