"Træn dig GLAD" er et træningskursus for dig, der har slidgigt eller smerter i hofte, knæ eller ryg. Forløbet henvender sig til personer med artrose, som oplever morgenstivhed, igangsætningsbesvær, smerter ved belastning eller udfordringer med at rejse og sætte sig, gå på trapper eller gå længere ture. Træningen tilpasses den enkelte, og niveauet justeres løbende i takt med din udvikling. Kurset er også relevant, hvis du tidligere har gennemgået et GLAD forløb og ønsker at holde træningen ved lige.
Undervisningen bygger på målrettet styrke- og neuromuskulær træning, som kan være med til at styrke musklerne omkring leddene og dermed aflaste dem i hverdagen. Underviser er Nina Daugaard Pedersen. Holdnummer: 26204258. Sted: AOF Yoga Studio.
















