Der er fortsat skarp uenighed om økonomien i Næstved Kommune. I et debatindlæg retter den borgerlige side kritik mod Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i Næstved, som tidligere har kritiseret flertallet for at spare.
Svaret fra den borgerlige side er, at oppositionen selv valgte at stå uden for budgetaftalen, og at deres alternativ blandt andet var at hæve kommuneskatten fra 25 til 25,5 procent. Dermed handler striden ikke kun om besparelser, men også om hvem der skal betale regningen.
Debatindlægget er et partsindlæg og udtrykker afsenderens holdning. Det ændrer ikke på, at det peger direkte ind i en af de mest centrale diskussioner i lokalpolitik: Skal kommunen finde plads til velfærd gennem omprioriteringer, eller skal der hentes flere penge hos borgerne?
Uenighed om ansvar og prioriteringer
I indlægget lyder kritikken, at oppositionen gerne må være imod besparelser, men også må stå ved konsekvensen af deres eget forslag. Her bliver skatteforhøjelsen fremhævet som det konkrete alternativ.
Den borgerlige side skriver blandt andet: “Det må de gerne mene. Men så må de også stå ved, at deres svar er at sende en større regning til borgerne.”
Indlægget kobler samtidig den lokale debat i Næstved sammen med den nationale økonomiske diskussion. Her henvises der til NB Økonomis omtale af den nye vismandsrapport, hvor vismændene ifølge indlægget vurderer råderummet i 2030 til at være næsten ni milliarder kroner lavere end regeringens vurdering.
Christiansborg trækkes ind i den lokale debat
Pointen i debatindlægget er, at usikkerheden om statens fremtidige økonomiske råderum gør det risikabelt at basere kommunal velfærd på en forventning om flere penge fra Christiansborg. Ifølge afsenderen er det derfor ikke nok at kritisere lokale prioriteringer, hvis man samtidig bakker op om nationale beslutninger, der bruger penge andre steder.
Der peges blandt andet på ordninger som varmecheck, forhøjet ældrecheck og fødevarecheck samt planer om differentieret moms. Indlægget understreger, at de initiativer ikke i sig selv forklarer vismændenes lavere skøn, men bruges som eksempel på, at politiske valg altid har en pris.
Den borgerlige side formulerer det sådan i debatindlægget: “Det politiske ansvar stopper ikke ved kommunegrænsen.”
Dermed bliver kritikken også rettet mod de landsdækkende partier bag de lokale oppositionsgrupper i Næstved. Spørgsmålet fra afsenderen er, hvor kritikken af Christiansborgs prioriteringer bliver af, når de samme partier lokalt efterlyser flere penge til kommunal velfærd.
Det handler budgetstriden om i Næstved
Debatindlægget slår fast, at flertallet i Næstved ifølge afsenderen har valgt at prioritere børn, ældre og borgere med behov for hjælp, samtidig med at kommuneskatten holdes i ro. Det beskrives som en linje, der også kræver svære fravalg.
For næstvedianerne er den konkrete kerne i diskussionen derfor ret enkel: Skal kommunen fastholde skatten på det nuværende niveau og finde pengene gennem prioriteringer, eller skal der åbnes for en højere skattebetaling for at undgå besparelser andre steder?
Debatten er langt fra ny, men den bliver næppe mindre aktuel frem mod kommende budgetforhandlinger. Når partierne i byrådet igen skal forhandle økonomi, vil spørgsmålet om service, besparelser og skat med stor sandsynlighed stå centralt. Og her viser debatindlægget, at fronterne allerede er trukket skarpt op i Næstved.
- Oppositionens alternativ nævnes i debatindlægget som en hævelse af kommuneskatten fra 25 til 25,5 procent.
- Den borgerlige kritik går på, at oppositionen stod uden for budgetaftalen.
- Indlægget kobler lokal økonomi sammen med usikkerhed om fremtidige penge fra Christiansborg.
