Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og mange skruer nu op for varmen derhjemme. Men valget af varmekilde kan få stor betydning for økonomien. Ifølge Næstved Kommune er el-radiatorer fortsat den primære varmekilde i mere end 4.000 boliger, selv om netop den løsning hører til blandt de dyreste og mindst energieffektive.
Kommunen peger på, at især ældre el-paneler kan gøre opvarmningen unødigt dyr. Samtidig rammer det mange husejere i mindre landsbyer, landdistrikter og spredt bebyggelse, hvor elvarme stadig er mere udbredt end i de større byområder.
Det er baggrunden for, at Næstved Kommune sammen med Energistyrelsens rådgivningstjeneste SparEnergi inviterer til et gratis online informationsmøde tirsdag den 29. september klokken 19. Her vil deltagerne få konkrete råd om varmepumper, energiforbrug og mulighederne for tilskud.
El-radiatorer er blandt de dyreste
Kommunens klima- og miljøchef, Jette Jungsberg, forklarer, hvorfor el-radiatorer er så dyre i drift sammenlignet med andre løsninger, der også bruger strøm.
“Elradiatoren er den dyreste opvarmningsform, fordi den ikke udnytter varmen lige så godt som f.eks varmepumper, der også kører på el,” siger Jette Jungsberg, klima- og miljøchef i Næstved Kommune.
Forskellen handler især om effektivitet. Hvor en el-radiator omsætter strøm direkte til varme, kan en varmepumpe hente varme fra luften og dermed levere mere varme for samme mængde el. Det gør teknologien interessant for boligejere, der vil sænke deres faste udgifter uden nødvendigvis at skulle gennemføre en total renovering.
Varmepumpe kan være en overkommelig løsning
Informationsmødet retter sig ikke kun mod boliger med el-radiatorer. Også de omkring 10.000 boliger med gasfyr i kommunen kan have noget at hente, hvis de supplerer med en luft-til-luft varmepumpe.
Ifølge kommunen viser et regneeksempel fra SparEnergi, at en luft-til-luft varmepumpe kan være tjent hjem efter fire år. For boliger med el-radiatorer er netop den løsning ofte den mest oplagte, fordi husene ikke har et vandbåret varmesystem og derfor ikke uden videre kan bruge en luft-til-vand varmepumpe.
“En luft‑luft varmepumpe kan være en overkommelig og effektiv løsning – især for dem, der i dag bruger elradiatorer eller gasfyr. Vores mål er at give borgerne et solidt grundlag for at træffe beslutninger, der både gavner økonomien og klimaet,” siger Jette Jungsberg.
Store forskelle på varmeregningen
Beregninger fra Boligejernes Videnscenter, Bolius, viser, at det typisk koster mellem 24.000 og 31.000 kroner om året at opvarme et almindeligt hus på 130 kvadratmeter med el-radiatorer. Det giver et billede af, hvor dyr opvarmningsformen kan være i en helt normal bolig.
Da elpriserne toppede i august 2022, blev forskellen endnu tydeligere. Her kunne regningen ifølge de samme beregninger komme helt op på 86.000 kroner om året for et tilsvarende hus. Det understreger, hvor sårbar elvarme kan være, når energipriserne stiger hurtigt.
For mange boligejere handler spørgsmålet derfor ikke kun om komfort, men også om at gøre økonomien mere robust. Kommunens informationsmøde skal netop give et bedre grundlag for at vurdere, om en varmepumpe eller en anden løsning kan betale sig i den enkelte bolig. Tilmelding sker via Næstved Kommunes hjemmeside.
