Georg Friedrich Händels Messias er en juleklassiker, og her opføres den i en intim fortolkning ved dirigent Bo Holten og vokalensemblet Musica Ficta. Værket opføres i samarbejde med musikere fra Camerata Øresund.
De ni sangere fungerer både som solister og korsangere. Resultatet bliver en klangfuld og klar fremførelse, hvor hver stemme træder tydeligt frem, og musikken kommer tæt på publikum.









































