Tag med på en julebustur til den historiske hansestad Lübeck, hvor middelaldergader, julemarkeder og tysk julestemning danner rammen for dagen. Turen arrangeres af AFO Næstved & Susålandet.
Søren Fahnøe, der mange kender fra sine foredrag, er denne gang rejseleder, tolk og historiefortæller. Han taler flydende tysk og har erfaring som sømandspræst i Holland og London, så han kan fortælle om søfartens historie og sømændenes liv, blandt andet ved byens berømte sømandskirke St. Jakobi.
Undervejs er der historiske oplevelser, tyske specialiteter, marcipanlagkage og tid til hyggeligt samvær.















































