Planerne om at flytte Næstved Havn til Ydernæs i 2030 møder nu kritik i et debatindlæg hos Sjællandske Nyheder. Her advarer en borger om, at projektets økonomi kan være mere sårbar, end den ser ud på papiret.
Ifølge debatindlægget lyder Swecos opdaterede projektbudget på 360-365 millioner kroner. Når udgifter til blandt andet arealerhvervelse, byggemodning, arkæologiske undersøgelser, miljøkrav og mulige vejudgifter regnes med, kan anlægsudgiften ifølge indlægget stige til 433 millioner kroner.
Samtidig forventes havnens egen kassebeholdning i 2030 at være på 73 millioner kroner. Resten skal efter planen dækkes af en kommunal lånegaranti, indtil et senere salg af grunde på den gamle havn kan bidrage med penge.
Kritik af indtægtsgrundlaget
Debatindlægget peger på, at havnens forretningsmodel bygger på et godsunderlag, som historisk har ligget omkring 580.000 tons om året. Men havnens egne budgetter frem mod 2027 viser ifølge indlægget en forventet nedgang på 33.000 tons.
Derudover budgetterer havnen ifølge indlægget ikke med nye kunder og forventer, at driftsresultatet falder til 7 millioner kroner i 2027. Skribenten sammenholder det med en rente på 2 procent, som vil give en årlig renteudgift på 7,2 millioner kroner af anlægssummen.
På den baggrund lyder advarslen, at havnen med de nuværende tal ikke vil kunne dække renteudgifterne gennem driften alene. Hertil kommer ifølge indlægget også afdrag på 12 millioner kroner.
Få store kunder nævnes som risiko
Et centralt punkt i kritikken er, at havnen ifølge debatindlægget er stærkt afhængig af få store aktører og to hovedindtægter: råstofimport til Ardagh Glass i Fensmark og lokal råstofindvinding i form af sandsugning.
Debatindlægget fremhæver, at Ardagh Glass over de seneste to regnskabsperioder har haft et samlet underskud på 60 millioner kroner og nu lukker den ene ovn som følge af emballageafgiften. Samtidig nævnes planerne om en naturbeskyttet Nationalpark Smålandshavet som en mulig udfordring for den nuværende sandsugning.
Hvis godsgrundlaget svækkes, store kunder forsvinder, og salget af de gamle havnegrunde bliver forsinket eller giver mindre end ventet, kan havnens mulighed for at betale gælden blive ramt, lyder vurderingen i indlægget.
Kommunal garanti er omdrejningspunkt
Kritikken retter sig især mod, at Næstved Kommune skal stille garanti for lånene. Ifølge debatindlægget betyder det, at kommunen juridisk hæfter, hvis havnen ikke kan betale.
Skribenten advarer om, at regningen i sidste ende kan ende hos borgerne, hvis garantien bliver aktiveret. Indlægget beskriver det ikke som modstand mod en havneudflytning, men som en opfordring til større forsigtighed.
Afslutningsvis opfordres byrådet til at lave en grundig stresstest af likviditetsplanerne frem mod 2060 og tage højde for, at nogle af havnens største kunder og indtægtskilder kan være væk, før den nye havn står færdig.







