Alexander Bak-Hansen byder til sangcafé i Skt. Jørgens Kirke, hvor alle er velkomne til at komme forbi og synge med. Han sidder ved flygelet og har hver gang et særligt tema, som han fortæller lidt om, inden han præsenterer en række sange, som deltagerne synger sammen.
Temaerne kan fx handle om en komponist, en tekstforfatter, en sanger eller en bestemt tidsperiode. Der serveres kaffe og kage, så det også bliver en hyggelig eftermiddag.



























