Elsker du slik, men har svært ved at forsvare det over for din sundhed? På dette kursus lærer du at lave dine egne udgaver af klassiske slikfavoritter, hvor sukkerfyldte ingredienser er skiftet ud med dadler, nødder og frugt.
Underviser er bager og konditor Jutta Pallesgaard, som guider dig gennem processen og giver tips til, hvordan du fylder din slikskuffe med sundere alternativer. Du får både konkrete opskrifter og masser af inspiration til at forkæle dig selv uden dårlig samvittighed.



























