Føler du dig ofte presset, overstimuleret eller træt uden helt at vide hvorfor? Nella Berg, psykoterapeut og kropsterapeut, inviterer til en aften om, hvordan nervesystemet fungerer, og hvordan det reagerer på belastninger.
Interessen for nervesystemet er vokset meget, og med den følger også en del myter og forenklinger. Nella formidler sin faglige viden på en let forståelig måde, så du nemmere kan skelne mellem populære råd og faglig viden. Du får konkrete, enkle øvelser, du kan bruge i hverdagen, uanset om du oplever stress, uro eller blot ønsker mere trivsel.
Aftenen er et forløb med både viden, refleksion og nærvær, uden kompliceret fagsprog eller hurtige mirakelløsninger.















