Næstved-Cykel-Motion inviterer til træning på racercykel fra Rådmandshavens P-plads. Foreningen arbejder for at fremme motionscykling i Næstved, både for den rene motion og for dem, der træner op til motionscykelløb på alle niveauer.
Træningen foregår i grupper på 8 til 12 personer, hver ledet af en af foreningens kaptajner. Deltagelsen er gratis, og der er mulighed for at prøve en træning først.



























































