Et forløb for dig, der har stress, overbelastning eller mærker, at du er på vej derhen, og hvor det ikke længere hjælper at tage sig sammen. Her er der plads til at stoppe op, trække vejret og blive set.
Forløbet er ledet af Nella Berg, der er psykoterapeut og krops- og traumeterapeut, og som gennem mange år har arbejdet med mennesker, der oplever stress og tab af fodfæste i livet. Arbejdet bygger på en helhedsorienteret forståelse af, hvordan krop, nervesystem og sind påvirker hinanden.
- Blid bevægelse, åndedrætsøvelser og somatiske øvelser
- Restituerende hvileterapi og dybdeafspænding
- Vagustræning, viden om stress og nervesystemets reaktioner
- Guidet refleksionsskrivning og sanselig fordybelse i naturens ro
Forløbet henvender sig til både sygemeldte og ikke-sygemeldte med stress, belastningsreaktion, angst eller let depression. Det er ikke for personer med aktive, behandlingskrævende psykiatriske diagnoser.
Nella Berg har også andre kommende events, bl.a. Yin & Lydbad på Nellas Yogalokale 7. november 2026.


































































