Fyldte chokolader er altid en glæde, og de smager bedst, når de er frisklavet og hjemmelavet. På dette kursus laver du dine egne chokolader fra bunden under vejledning af konditor Jutta Pallesgaard.
Du lærer at tempere chokoladen til den rette temperatur, bruge forme og lave lækkert fyld. Der eksperimenteres også med farver og dekoration, så chokoladerne både smager godt og ser flotte ud. Du tager dine egne chokolader med hjem.

















































