Et sproghold for dig, der forstår engelsk og kan klare dig på rejser og på nettet, men som gerne vil kunne sige det, du faktisk mener. Fokus er på at tale, helst fri snak frem for perfekt grammatik.
Holdet læser aktuelle tekster og ser videoklip om kultur, rejser og samfund. Deltagerne kan være med til at bestemme, hvilke emner der tages op, så længe de interesserer hele holdet. Der udleveres tekster og små skriftlige opgaver, men der er ingen lektietvang.


































































