Passer din makeup stadig til din hud, eller føles den som en maske, der klør og lukker til? I denne workshop lærer du at lægge en sikker og naturlig sminke, der dækker og holder dagen igennem, uden at du ender med at se malet ud.
Underviser er Charlotte Fnug Munksgaard, der er selvstændig og har arbejdet i kosmetikbranchen i over 30 år. Hun viser, hvor let og enkel makeup kan være, også i en travl hverdag. Der bruges 100 % naturlig, åndbar makeup, hvor der er taget stilling til indholdsstofferne. Materialerne er inkluderet, da Charlotte selv tager det hele med.
Workshoppen er en hyggelig venindeworkshop, så du er velkommen til at tage en veninde med. Holdet er lille, så du får masser af fif med hjem, blandt andet om hvordan du bedst passer på din hud.




























































