Har du en akustisk guitar derhjemme, som du aldrig rigtigt er kommet i gang med? Dette kursus er for dig, uanset om du drømmer om at spille lejrbålssange, synge en godnatvise til børnene eller sætte musik til dine egne tekster.
I fællesskab finder I ud af, hvad der passer til dig. Undervisningen tager udgangspunkt i akkorder, tabulaturer og, hvis du ønsker det, noder. Du lærer også, hvordan forskellige anslag ændrer udtrykket, og når grundlaget sidder, kan I arbejde med at synge til spillet. Første gang bruges til introduktion og til at aftale, hvilken retning du vil bevæge dig i. Musikteori inddrages efter behov.





























































