Når fødderne er belastede, mærker resten af kroppen det. Dette hold sætter udelukkende fokus på fødderne, så de kan få mere liv og velvære, og det kan give velvære i hele kroppen.
Holdet består af blide, bevidste bevægelser, der skal styrke og smidiggøre bindevævet i fødderne. Der arbejdes stående, siddende og liggende, med bløde bolde, pres og tryk. Øvelserne er tilpasset, så alle kan deltage, uanset individuelle skavanker.



































































