Fascial Flow er blid bindevævstræning for dig, der har brug for særlige hensyn. Med bløde og nænsomme bevægelser løsner du stift og tørt bindevæv, så kroppen får større bevægelighed, mindre smerte og en bedre holdning.
Programmet tilpasses de behov, du har som deltager. Udover mere velvære i kroppen er det tanken, at bevægelserne også falder til ro i nervesystemet, så stress kan mindskes. Det er et godt tilbud til stive, ømme eller smertende led og lemmer i for eksempel nakke, ryg, skuldre, hofter og fødder, og til pensionister og andre med en fridag fra arbejde.
Underviser er Hanne Roulund, certificeret Advanced Fascial Flow Guide, som har undervist i Roskilde siden 2017. Hun har selv oplevet, hvordan metoden hjalp hende fra daglige smerter i lænd, skuldre og nakke til at være smertefri.



































































