Stilhedsmeditation er en kristen meditationsform, og den er åben for alle, uanset tro. Eventet foregår hver anden mandag i Skt. Jørgens Kirke i Næstved.
Efter en kort introduktion og bøn sidder deltagerne i 20 minutters stilhed. Du må gerne gentage en simpel indre bøn fra de tidlige kristne munke, eller blot sidde med dit eget fokus. Afslutningen er en kort bøn, hvorefter man forlader kirkerummet i stilhed.
Har du lyst, kan du blive i sofagruppen i våbenhuset bagefter og tale om din oplevelse med andre.

































































