To gallerier i Næstved slår kræfterne sammen til en aften med malerier, hygge og indblik i kunstnernes arbejde. Aftenen starter hos Kunst & Ting, hvor Kirstine Arndal Kristensen fortæller om galleriet og sin kunst, mens der serveres en lille forfriskning.
Derefter går man i samlet flok om hjørnet til Galleri Gladkunst, hvor Gitte B. Struntze viser gæsterne galleriet og de ting, hun skaber. Til sidst er begge gallerier åbne, så du kan snakke videre med kunstnerne og kigge på værkerne i ro og mag. Der er også en konkurrence med to gavekort til gallerierne.




































































