Kurset henvender sig til dig, der har lidt engelsk i forvejen, og til dig, der aldrig har lært det. Har du lært engelsk før, men trænger til at friske op, er du også velkommen.
Undervisningen fokuserer på ordforråd, lydforståelse og udtale. Du øver dig i mindre samtaler til hverdagen og rejsen, fx at bestille mad, spørge til vej, handle ind og tage en snak om hverdagsting. Det mundtlige understøttes af grundlæggende grammatik, så sproget bygges op solidt fra start. Første gang gennemgås det engelske alfabet og lydsystemet. Når kurset er slut, skal du kunne føre en selvstændig samtale og have et godt ordforråd.


































































