Et individuelt kursusforløb for sangere, der allerede optræder eller har gjort det, og som vil arbejde videre med åndedræt, klang og personligt udtryk. Fokus er på at styre udåndingen præcist, så unødige spændinger undgås.
Undervisningen omfatter også klangen, hvor mundhule, svælg, tunge og ganesejl spiller ind. Målet er mere nuanceret klang i koloraturer, højeste toner, mellemleje og dybe toner.
Der lægges vægt på ægthed og nærvær frem for at kopiere kendte sangere. Du medbringer selv de værker, du vil arbejde med. Ugedag og tidspunkt aftales individuelt med underviseren, og forløbet tilrettelægges i samarbejde med ham eller hende.


































































