Astronom Michael Linden-Vørnle står for en serie på seks foredrag om universet, og første aften handler om Månen. Her tager han fat på de planer, der lige nu findes for at vende tilbage til Månen og bygge månebaser, samt kapløbet mellem USA og Kina om at komme først.
Resten af rækken går fra vores nabo Venus over Mælkevejen og Voyager-sondernes lange rejse til det energirige univers og store teleskoper. Hvert foredrag står for sig selv, så du kan vælge de emner, der lyder mest interessante.



































































