Kristian Strømsholt underviser i tre kurser for begyndere og let øvede, både individuelt og i duo-hold. Du kan vælge mellem bas, akustisk guitar og el-guitar.
- El-Bas: Kurset fokuserer på groove og på en håndfuld værktøjer, du kan bruge i sammenspil. Første gang introducerer I instrumentet og aftaler, hvilken retning du ønsker. Musikteori inddrages efter behov.
- Akustisk guitar: Du lærer at spille efter akkorder, tabs og eventuelt noder, og arbejder med anslag og sang. Målet er både lejrbålsguitar og egne sange.
- El-Guitar: Kurset dækker solo- og rytmespil, akkordopbygning, rytmik og sound. Du lærer også at læse tabs og akkorder og kan vælge noder.


































































