Har du lyst til at lære et instrument fra bunden? Hos Næstved Musik- og Kulturskole kan du vælge mellem trommer, klarinet og keyboard. Underviser er John Marding Nielsen, og undervisningen foregår som soloundervisning, så hele lektionen handler om dig.
- Trommer: de almindelige rytmer fra grunden, figurspil og trommehvirvel. Et elektronisk trommesæt kan bruges til øvning derhjemme.
- Klarinet: blæseteknik, let nodeindlæring og et repertoire, du selv er med til at vælge. Både klassisk musik og jazz er på programmet.
- Keyboard: akkorder med akkompagnement og rytmeboks, så du hurtigt kan spille som et helt orkester. Også her vælger du selv melodierne.


































































