Et roligt motionshold for hofte, knæ og kropsbevidsthed. Holdet kombinerer bevægelse af hele kroppen med øvelser for hofte og knæ, balancetræning og øvelser, der styrker bevidstheden om åndedræt, kropsholdning og bevægemønstre.
Der er ingen musik, så der er god tid til at mærke efter, hvordan kroppen har det. Der er også mulighed for at dele tanker om krop og bevægelse undervejs. Selvom tempoet er roligt, kan du komme til at mærke muskler, du sjældent tænker over, og du kan godt blive lidt varm. Træningen slutter med afspænding.


































































