Har du smerter i hofte eller knæ? På dette hold lærer du at bevæge dig mere hensigtsmæssigt og styrker musklerne omkring leddene, så de kan give dig færre smerter.
Holdet starter med en kort opvarmning. Derefter får du introduceret øvelser, du også kan lave derhjemme. Der arbejdes med placering af leddene, styrkende øvelser for musklerne omkring hofte og knæ samt balanceøvelser. Kropskernen indgår også, fordi den har betydning for kontrol og funktion i hofte og knæ. Afslutningsvis er der udspænding og en kort afspænding.


































































