Et motionshold for dig, der vil have stærkere og mere smidige fødder. Kurset handler om, hvordan fødderne påvirker resten af kroppen, fra knæ, hofter og ryg til nakke, og hvordan træning kan afhjælpe en række almindelige fodproblemer.
Undervisningen består af balanceøvelser og øvelser, der øger bevægeligheden og styrken i fødderne. Der arbejdes også med venepumpeøvelser, som gavner benene og kredsløbet. Du får desuden en gennemgang af, hvad optimal fodfunktion betyder for balance og holdning.


































































